Vinyl kan fås i Route 66 (Århus og København) og via Rillbar.
Vessel i P6 Beat
Vessel: Enlettered Species
Enlettered Species udkom i januar 2012.
Læs anmeldelser:
Politiken: "en enestående forædling af den folkoristiske arv; gennemlyst af en personlig ild"
Information: "et åbent og alligevel intimt album, der får mørket til at lyse"
Politikens Årets albums 2012
Anmeldelse fra Weekendavisen 17. februar nedenfor.
Lyt og/eller køb online:
Vinyl:
Rillbar
imusic
Cd:
imusic
Digital:
yousee
spotify
Anmeldelse i Weekendavisen, 17. februar 2012, af Per Reinholdt Nielsen:
Søndag
d. 19/10-2014 var jeg på besøg i den gode Jan Sneums Garage på P6 Beat.
Vi snakkede om stilhed, tysthed, arbejdsmetoder og reallyd i musik.
Lyt til udsendelsen hér.
Vessel: Enlettered Species
Enlettered Species udkom i januar 2012.
Læs anmeldelser:
Politiken: "en enestående forædling af den folkoristiske arv; gennemlyst af en personlig ild"
Information: "et åbent og alligevel intimt album, der får mørket til at lyse"
Politikens Årets albums 2012
Anmeldelse fra Weekendavisen 17. februar nedenfor.
Lyt og/eller køb online:
Vinyl:
Rillbar
imusic
Cd:
imusic
Digital:
yousee
spotify
Anmeldelse i Weekendavisen, 17. februar 2012, af Per Reinholdt Nielsen:
Nye
versioner af stille
Stille har længe været det nye sort i
det randområde af rocken mellem americana og sanger/sangskriver-folk, der i
disse år er i fin og rolig vækst. I en lavmælt musiceren er der skruet ned for
blusset og op for eftertænksomheden. Sanserne skærpes, når der synges spagt.
Ordene får vægt, når musikken trækker sig tilbage.
Duoen Murder – sangeren Jacob Bellens´ fløjlsbløde stemme og Anders Mathiasens guitar og kor – mestrede denne svære discipin i en underspillet, akustisk folk, hvor man let plumper i og bliver enten kedelig eller prætentiøs. Mathiasen følger smukt Murders velfortjente succes op med et soloudspil under navnet Vessel. Albumet Enlettered Species rummer ni nænsomt arrangerede sange, hvor hverken musikken eller meningen skæres ud i pap, men hver sang er båret frem af en lille fin melodi, tekst og stemning. Anders Mathiasen skriver og synger – som en mere driftsikker og tempereret udgave af Bonnie ”Prince” Billy – i klare billeder, med frapperende udsagn og et sangskriversprog, der efterlader masser af plads til spekulation og poesi. Eksempelvis Blind om når man vågner op, og verden er af lave, og man er den eneste, der kan se det. ”So the whole world went blind/at the sight og itself/this morning/being already blind/the reverse was the case for me/ and for this reason I am the only one who sees/this blindness”. Vessels tekster har et fint aftryk af modernistisk digtning og bevæger sig gerne ud over en stram opbygning i vers og omkvæd uden at slå sangene i stykker. De helt igennem egne indspilninger - Mathiasen har skrevet, sunget og produceret – er foretaget med mikrofonen tæt på og i et prunkløst og affolket lydbillede men med en varm afrunding af klangen, som skaber livgivende luft og distance mellem sangen og lytteren. På samme måde som et billede af Renoir, hvor det disede lys og farverne lægger et slør over de nøgne kroppe, så menneskene ikke synes så afklædte.
Vessels gode tekster har musikken med sig i nogle nænsomme halvakustiske arrangementer. Trommerne holder lige nøjagtig rytmen gående, og stedvis varieres og udbygges det centrale guitarspil og sangen fint med klaver, strygere, blæsere og reallyde – fra raslende køkkengrej til regnvejr.
Der er mere musik i Vessel end ved første lytning. Akkompagnementerne er som en diskret farve – og skyggelægning, der løfter, støtter og fabulerer videre de rette steder. Med et varmt nærvær i stemmen som aldrig overspilles, lader Mathiasen sangene synge sig selv og mestrer forbløffende sikkert en krævende stil, hvor lavmælt ikke forveksles med ligegyldigt.
Duoen Murder – sangeren Jacob Bellens´ fløjlsbløde stemme og Anders Mathiasens guitar og kor – mestrede denne svære discipin i en underspillet, akustisk folk, hvor man let plumper i og bliver enten kedelig eller prætentiøs. Mathiasen følger smukt Murders velfortjente succes op med et soloudspil under navnet Vessel. Albumet Enlettered Species rummer ni nænsomt arrangerede sange, hvor hverken musikken eller meningen skæres ud i pap, men hver sang er båret frem af en lille fin melodi, tekst og stemning. Anders Mathiasen skriver og synger – som en mere driftsikker og tempereret udgave af Bonnie ”Prince” Billy – i klare billeder, med frapperende udsagn og et sangskriversprog, der efterlader masser af plads til spekulation og poesi. Eksempelvis Blind om når man vågner op, og verden er af lave, og man er den eneste, der kan se det. ”So the whole world went blind/at the sight og itself/this morning/being already blind/the reverse was the case for me/ and for this reason I am the only one who sees/this blindness”. Vessels tekster har et fint aftryk af modernistisk digtning og bevæger sig gerne ud over en stram opbygning i vers og omkvæd uden at slå sangene i stykker. De helt igennem egne indspilninger - Mathiasen har skrevet, sunget og produceret – er foretaget med mikrofonen tæt på og i et prunkløst og affolket lydbillede men med en varm afrunding af klangen, som skaber livgivende luft og distance mellem sangen og lytteren. På samme måde som et billede af Renoir, hvor det disede lys og farverne lægger et slør over de nøgne kroppe, så menneskene ikke synes så afklædte.
Vessels gode tekster har musikken med sig i nogle nænsomme halvakustiske arrangementer. Trommerne holder lige nøjagtig rytmen gående, og stedvis varieres og udbygges det centrale guitarspil og sangen fint med klaver, strygere, blæsere og reallyde – fra raslende køkkengrej til regnvejr.
Der er mere musik i Vessel end ved første lytning. Akkompagnementerne er som en diskret farve – og skyggelægning, der løfter, støtter og fabulerer videre de rette steder. Med et varmt nærvær i stemmen som aldrig overspilles, lader Mathiasen sangene synge sig selv og mestrer forbløffende sikkert en krævende stil, hvor lavmælt ikke forveksles med ligegyldigt.